Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Premier League-klub vil leje Real-spids

Vinterens transfervindue nærmer sig med hastige skridt, og du får som altid de seneste og varmeste rygter lige her.

Kai Havertz bliver i Bayer Leverkusen
Note: Interessen har været stor for 20-årige Kai Havertz, men den tyske midtbanespiller bliver i Bayer Leverkusen som minimum i resten af sæsonen. Havertz nyder at være i Bundesliga-klubben og har ikke travlt med at komme videre.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sports

Luka Jovic fra Real Madrid til West Ham (lejeaftale)
Note: Opholdet i Real Madrid har ikke været nogen udpræget succes for Luka Jovic, der skiftede fra Eintracht Frankfurt i sommer, og det vil West Ham udnytte ved at genforene serberen med Sebastian Haller, som man også hentede i Frankfurt. Der er her tale om en lejeaftale.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Fichajes

Erling Braut Haaland fra Red Bull Salzburg til Manchester United
Note: Manchester United er fortsat optimistiske omkring Erling Braut Haaland. Der er imidlertid det problem, at Red Bull Salzburg først vil lade den norske angriber gå efter indeværende sæson.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Independent

Læs også:City-stjerne erkender: Liverpool er for langt væk

Eduardo Camavinga fra Rennes til Real Madrid
Note: Det 17-årige stortalent har et hav af bejlere, og senest har Real Madrid meldt sig ind i kampen om purunge midtbanespiller. Camavinga fyldte blot 17 år tilbage i november, men han har allerede spillet 28 kampe for førsteholdet i Rennes.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: L'Equipe

Merih Demiral fra Juventus til Leicester
Note:
Det bliver ikke til meget spilletid i Juventus for Merih Demiral, som derfor kan være på vej væk allerede i vinterens transfervindue. Her står Leicester, der overraskende sidder på andenpladsen i Premier League, efter sigende klar til at tilbyde den 21-årige tyrker en kontrakt, og de skulle være klar til at smide ca. 223 millioner for at få det til at ske.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Leicester Mercury

Moussa Dembélé fra Lyon og Timo Werner fra RB Leipzig til Chelsea
Note:
Transferforbuddet er ophævet, og Chelsea gør klar til at spenderer stort, når transfervinduet åbner til januar. Her vil de trods Tammy Abrahams gode sæson gerne forstærke angrebet markant, og har således både udset sig Lyons Moussa Dembélé samt Bundesliga-stjernen Timo Werner.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Læs også:Jürgen Klopp om VAR: Jeg fejrer ikke mål længere

Adama Traoré fra Wolverhampton til Tottenham
Note:
Den spanske midtbanespiller fortætter med at imponere, og mod Tottenham leverede han så god en præstation, at flere Tottenham-spillere efterfølgende har opfordret manager José Mourinho til at hente 23-årige Traoré til London-klubben i januar.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Football.insider

Nemanja Matić fra Manchester United til Inter
Note:
Både Romelu Lukalu og Alexis Sanchez er ’flygtet’ fra Mancheser United til Inter, og nu vil italienerne give endnu en Manchester United-spiller mulighed for at tage smutvejen til Serie A. Nemanja Matić får minimale mængder spilletid, og den erfarne serbiske midtbanespiller er meget ønsket hos Serie A’s førehold.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Telegraph

Lucas Torreira fra Arsenal til Napoli
Note:
Tiden i Arsenal har ikke givet den ønskede succes for midtbanespilleren fra Uruguay, og nu vil Napoli give 23-årige Torreira en mulighed for at vende tilbage til Serie A, hvor han i sin tid slog igennem for Sampdoria.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Moise Kean fra Everton til AS Roma
Note:
Moise Kean blev i weekenden decideret ydmyget ved at blive taget af banen blot 18 minutter efter sin indskiftning, og det italienske stortalent har langt fra haft et godt ophold i Everton. Derfor håber Roma at kunne hente den 19-årige angriber på en lejeaftale til januar med en købsoption til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Læs også:Christian Eriksen og Tottenham snuppede sen sejr over Wolves

Læs også:Solskjær: Håland ved, hvad han vil

Læs også:God stil: Premier League-målmand inviterer fan på julemiddag