Dagens rygtebørs er klar med de varmeste rygter fra hele Europa
Milan Skriniar fra Inter til Real Madrid
Note: Real Madrid er angiveligt tæt på at sikre sig en markant styrkelse af midterforsvaret, i form af Inters forsvarsspiller, Milan Skriniar. Ifølge spillerens agent, Mithat Halis, er Inter særdeles tæt på at blive enige med Real Madrid om en aftale, der vil sende den 24-årige slovak til Madrid i løbet af januar-transfervinduet.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: AS
Paul Pogba fra Manchester United til Juventus
Note: Mens rygterne om et skifte til Real Madrid var hyppige i sommer, har der været mere stille omkring Paul Pogba efter transfervinduets lukning. Nu blusser de op igen, og denne gang lader franskmandens tidligere klub Juventus til at være i førerposition i kampen om midtbanestjernen – endda på hans eget ønske.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Tuttosport
Bruno Fernandes sport Sporting Lissabon til Manchester United
Note: En potentiel erstatning for Pogba er Bruno Fernandes, som Manchester United længe har haft i radaren. Han kan købes fri for ca. 500 millioner kroner af Sporting, som har brug for pengene for at afvikle klubbens gæld.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: O Jogo
Læs også:Tidligere Liverpool- og Real Madrid-træner forventer Premier League-retur
Fabián Ruiz fra Napoli til FC Barcelona
Note: Som beskrevet i mandagens rygtebørs vil FC Barcelona hente Chelseas Willian på en fri transfer til sommer, og de har planer om at gøre nøjagtig det samme med den spanske Napoli-stjerne Fabián Ruiz. Midtbanespilleren har ligeledes kontraktudløb efter denne sæson.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail
Rafael Benítez fra Dalian Yifang til West Ham
Note: Efter en indtil videre skidt sæson overvejer West Ham at fyre manager Manuel Pellegrini, og de kigger i så fald mod en garvet Premier League-træner som hans erstatning. Den tidligere Liverpool-, Chelsea-, Newcastle- og Real Madrid-manager Rafael Benítez, som lige nu er træner i kinesiske Dalian Yifang, topper angiveligt listen over kandidater.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror
Læs også:Zohore på vej? Engelsk klub bekræfter salg af angriber
Chris Smalling fra Manchester United til Juventus eller Inter
Note: Chris Smalling spiller denne sæson på leje i Roma, som dog ikke kan blive enige med Manchester United om prisen for en permanent kontrakt. Det vil de udnytte hos Serie A-rivalerne Juventus og Inter, som begge overvejer at hente den engelske centerback for de cirka 130 millioner kroner, som Manchester United kræver.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun via Corriere della Sera
Læs også:Søndagens rygtebørs: FC Barcelona vil konkurrere med Real Madrid om stopper
Læs også:Mandagens rygtebørs: Spanier skal forstærke Arsenals defensiv
Læs også:Eric Abidal bekræfter: Neymar er altid en mulighed
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling
Seneste rygter
Juventus-favorit på vej til Simon Kjærs Milan
Barca er interesseret i Premier League-spillere
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Chelsea og Tottenham i kamp om stopper
Barcelona overvejer Manchester City-stjerne
Fokus
Transferplanen: Kriseramte Lyngby jagter offensiv forstærkning
Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Lyngby BK.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk