Tirsdagens rygtebørs: Liverpool kigger på Chelsea-stjernes bror
Foto: Getty Images
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Liverpool kigger på Chelsea-stjernes bror

Tipsbladet.dk giver dig de tirsdagens bedste rygter fra det store udland.

Tanguy Ndombele fra Lyon til Manchester United
Note:
FC Barcelona, Real Madrid og Manchester City har været meldt interesserede, og nu blander Manchester United sig angiveligt også i jagten på 21-årige franskmand Tanguy Ndombele, der imponerer på Lyons midtbane.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: France Football

Islam Slimani fra Leicester til Fulham
Note:
Claudio Ranieri hentede Islam Slimani til Leicester, og nu vil den italienske træner hente den algierske angriber igen. Slimani er dog i øjeblikket udlejet til tyrkiske Fenerbahce.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Telegraph

Pedro Martelo fra Deportivo La Coruna til Fulham
Note:
Og Ranieri vil også handle i den næstbedste spanske række. Her har de udset sig den 19-årige portugisiske angriber Pedro Martelo.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mail

Thorgan Hazard fra Borussia Monchengladbach til Liverpool
Note:
I Chelsea brillerer Eden Hazard, og Premier League kan snart få endnu en Hazard. Liverpool overvejer efter sigende at hente Chelsea-stjernens bror, Thorgan Hazard, i Borussia Monchengladbach.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Liga Financial

Dennis Man fra FCSB til Tottenham eller Manchester United
Note:
Den rumænske klub, der tidligere hed Steaua Bukarest, råder lige nu over noget af et stjernefrø. Den blot 20-årige rumænske offensive midtbanespiller har tiltrukket sig opmærksom fra nogle af Europas største klubber. Han har nettet syv gange i 22 optrædener for sin klub, og det kastet interesse af sig. Roma og Fenerbahce er også interessede.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Ruben Neves fra Wolverhampton til Juventus
Note:
Den 21-årige midtbanespiller er fast mand i Premier League. Han har ikke haft samme betydning, som han havde for Wolves i Championship, men der har alligevel været meget interesse for portugiserne. Nu skubber spillerens agent på for et skifte til Serie A og Juventus.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Adama Traore fra Wolverhampton til Middlesbrough
Note:
I sommer skiftede Traore fra Middlesbrough til Wolves, men den 22-årige spanier har endnu ikke for alvor formået at bide sig fast på holdet, hvor han nu også kæmper om en plads med Morgan Gibbs-White fra klubbens egen ungdomsafdeling. Den utilfredshed, det har skabt, vil Traores tidligere arbejdsgiver forsøge at bruge til at få en lejeaftale i hus.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Teamtalk

Elseid Hysaj fra Napoli til Chelsea
Note:
Sarri vil genforenes med Hysaj, som spillede under den italienske manager i både Empoli og Napoli. Albaneren er fast mand for Napoli, men det er ikke urealistisk, at Hysaj ligesom Jorginho også kan lokkes til Stamford Bridge.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Daily Star