Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs(opdat.): United lurer på den østrigske Zlatan

Som altid får du de varmeste rygter fra de største klubber her på Tipsbladet.dk

Marko Arnautovic fra West Ham til Manchester United
Note:
Den østrigske angriber har mod på at prøve sig af i en topklub, og United skulle se på West Ham-stjernen. United er ikke klar til at hente Arnautovic i januar-vinduet, men de overvejer ham til sommer. Det afhænger meget af, om Mourinho er manager i den røde del af Manchester til den tid. Den 29-årige angribers alder kan potentielt afskrække de største klubber.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Telegraph

Ozan Kabak fra Galatasaray til Arsenal eller Inter Milan
Note:
Den blot 18-årige midterforsvarer har vist gode takter for den tyrkiske storklub, hvor han har etableret sig som fast mand i det centrale forsvar. Det har skabt interesse fra europæiske storklubber, hvor tyrkeren er i høj kurs.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Talksport via Sabah

Eliaquim Mangala fra Manchester City til Inter Milan
Note:
Den franske forsvarsspiller har ikke spillet et eneste minut i Premier League i denne sæson, hvor han har siddet ude med en skade. Det virker svært at skulle vinde en plads i et meget stærkt City-forsvar, og derfor kan potentielle bejlere have held med at hente den 27-årige franskmand
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Talksport via Football Italia

Joachim Andersen fra Sampdoria til Manchester City eller Tottenham
Note: Der er efterhånden rift om den danske U21-landsholdsspiller, der allerede har overbevist flere af de store klubber i Serie A. Nu har Premier League-klubberne også fået øjnene op for forsvarsspilleren, og både Manchester City og Tottenham er klar til at rykke på den 22-årige dansker.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Ousmane Dembélé fra FC Barcelona til Arsenal
Note:
Den kreative kantspiller har haft svært ved at slå til i FC Barcelona, og har tit og ofte været nævnt som en mand på vej væk fra Camp Nou. Nu har han angiveligt selv bedt om at blive solgt, og Arsenal står klar til at give ham chancen i Premier League.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Christian Pulisic fra Borussia Dortmund til Liverpool eller Chelsea
Note:
Det virker efterhånden kun som et spørgsmål om tid, inden det amerikanske stortalent forlader Bundesligaklubben, og det er de tilsyneladende også nået frem til i Dortmund. Derfor har de indvilliget i at sælge 20-årige Pulisic til enten Liverpool eller Chelsea for cirka 600 millioner kroner – men kun hvis har bliver i klubben indtil sommer
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Telegraph

Tanguy Ndombele fra Lyon til Everton
Note:
Everton har udset sig Lyons midtbanespiller som næste forstærkning til kæden. Men de er ikke de eneste, der har spottet den 21-årige franskmand, og de kan se frem til konkurrence fra storklubben Manchester City.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Liverpool Echo

Axel Witsel fra Dortmund til Manchester United
Note:
Resultaterne svinget fortsat meget i Manchester United, og manager José Mourinho vil derfor bruge vinterens transfervindue på at stabilisere holdet. Til det formål har han lagt sig fast på Axel Witsel som den bedste mand til jobbet. Men det kan blive svært, for den 29-belgiske landsholdsspiller ankom først til Dortmund denne sommer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: ESPN