Tirsdagens rygtebørs: West Ham klar med monsterbud på Walcott
Polfoto/Paul Harding
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: West Ham klar med monsterbud på Walcott

Vi er klar med tirsdagens rygter, der sender Diego Costa til Paris Saint-Germain, mens en trænerfyring er på vej i England.

Diego Costa fra Chelsea til Paris Saint-Germain
Note: Et overraskende skifte kan være på vej, da Paris Saint-Germain angiveligt er klar til at hente Diego Costa til klubben denne sommer. Costa har lavet 14 mål i 35 kampe for Chelsea i denne sæson.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Emmanuel Eboue til Sunderland
Note: Emmanuel Eboue missede Sunderlands U/21-kamp mandag, men klubben er alligevel klar til at give forsvarsspilleren en kontrakt, så han kan hjælpe dem i nedrykningskampen.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sunderland Echo

Steve McLaren fyres i Newcastle United
Note: Den tidligere engelske landstræner Steve McLaren bliver fyret indenfor de næste 48 timer, efter Newcastle-ledelsen mandag havde et ekstraordinært møde.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Guardian, Newcastle Chronicle

Arturo Vidal fra Bayern München til Valencia
Note: Valencia håber, at Arturo Vidal kan lokkes til Mestalla, hvis Chiles tidligere landstræner Jorge Sampaoli bliver ny træner i klubben.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Fichajes.net

Graziano Pelle fra Southampton til AC Milan
Note: Southamptons stærke angriber Graziano Pelle kan blive manden, der skal bombe målene ind for den italienske storklub AC Milan i næste sæson. 30-årige Pelle har ikke haft den bedste sæson i England, hvor det kun er blevet til seks ligamål.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Islam Slimani fra Sporting til Everton
Note: Sporting har allerede fundet manden, der skal få kuglen over stregen i næste sæson i form af AaB's Lukas Spalvis. Derfor skal klubben angiveligt være klar til at sende angriberen Islam Slimani til Everton.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: O Jogo

Theo Walcott fra Arsenal til West Ham
Note: West Ham vil forsøge at gøre et kup af de helt store i sommerens transfervindue. The Hammers har således sigtekornet rettet mod Theo Walcott, der tørner ud for rivalen Arsenal. West Ham er villige til at betale 26 millioner pund.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Brentwood Gazette