Video : Tipsbladet
Rygter

Torsdagens rygtebørs: Landstræner råder Griezmann til at blive

Rygtebørsen er opdateret med de nyeste og varmeste rygter.

Antoine Griezmann fra Atletico Madrid til Barcelona
Note:
Didier Deschamps, der er fransk landstræner, har anbefalet Antoine Griezmann, at han bliver hos Atletico Madrid frem for at skifte til FC Barcelona. Men det skulle eftersigende ikke stoppe catalanerne fra at sende et stort beløb efter den franske stjerne.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: RMC Sport

Yacine Adli fra PSG til Arsenal
Note:
Længe har Arsenal pønset på at hente det 17-årige talent, Yacine Adli, til klubben. Angiveligt skulle han netop have afvist en kontraktforlængelse hos PSG, da han hellere vil blive en del af Unai Emerys trup i England.
Sandsynlighed:
Middel
Kilde: Daily Mirror

Jack Butland fra Stoke City til Leicester eller Wolves
Note:
Den 25-årige målmand tiltrækker sig opmærksomhed fra både Leicester City og Wolves. Stoke City kræver i omegnen af 253 millioner kroner for Jack Butland.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Marko Arnautović fra West Ham til Manchester United
Note:
Efter en fremragende første sæson i West Ham har den karismatiske østriger tiltrukket sig José Mourinhos interesse. Portugiseren ser meget gerne Arnautović komme til Old Trafford, men skal hoste op med hele 50 millioner pund for den 28-årige offensivspiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Robertt Lewandowski fra Bayern München til Chelsea
Note:
Det er nu officielt, at den polske angriber vil væk fra Bayern München, og hvis Chelsea sælger Alvaro Morata står de uden en førsteangriber. Lewandowski har dog tidligere været rygtet til både Paris Saint-Germain og Real Madrid i særdeleshed, så Chelsea kan se frem til stor konkurrence om Lewandowskis underskrift.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Nabil Fekir fra Lyon til Liverpool
Note:
Dette rygte vil bare ingen ende tage, og nu er der eftersigende smidt et konkret bud på 60 millioner pund i retning af Lyon. Liverpool håber, at dette beløb er højt nok til, at frankmændene vil sælge deres profil.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: La Parisien

Jasper Cillesen fra FC Barcelona til Liverpool
Note:
Målmandspositionen har længe lignet et sted, hvor Liverpool har skulle forstærke sig, og mange målmænd har været nævnt. Jasper Cillesen er den seneste i rækken, og man håber at kunne lokke ham væk fra FC Barcelona, hvor han varmer bænken for Marc-André ter Stegen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo

Jorginho fra Napoli til Manchester City
Note:
Et skifte skulle nu være lige op over for den brasilianskfødte italiener, der angiveligt skriver under på en femårig kontrakt med de engelske mestre. Det vil eftersigende koste 50 millioner euro at købe den 26-årige midtbanespiller fri af sin kontrakt. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: La Gazzetta dello Sport

Patrick van Aanholt fra Crystal Palace til Everton
Note:
De blå fra Liverpool har før været meldt interesseret i den 27-årige forsvarsspiller, og nu er de klar til at gøre endnu et forsøg på at hente hollænderen til Goodison Park. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.