Video : Tipsbladet
Rygter

Torsdagens rygtebørs: Arsenal har Salzburg-duo på ønskelisten

Så er vi endnu engang klar med en omgang brandvarme rygter fra de største europæiske ligaer

Richarlison fra Everton til Manchester United
Note: Erling Braut Haaland er Manchester Uniteds ubestridte førstevalg i de kommende transfervinduer, men hvis man mislykkes med missionen, vil klubben forsøge at hente brasilianske Richarlison i Everton.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: London Evening Standard

Dennis Geiger fra Hoffenheim til Manchester City, Everton eller Bayern München
Note: Prominente klubber er på jagt efter 21-årige Dennis Geiger fra Hoffenheim, som desuden har spillet flere kampe for det tyske U21-landshold. Midtbanespilleren står noteret for 43 optrædener for Bundesliga-klubben.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport1

Dominik Szoboszlai fra Red Bull Salzburg til Arsenal
Note: Arsenal er begyndt at lede efter erstatninger for Granit Xhaka, som ligner en færdig mand på Emirates, og Unai Emery skulle have udset sig den 19-årige ungarer, Dominik Szoboszlai, som slår sine folder i østrigske Red Bull Salzburg.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Football Insider

Læs også:Onsdagens rygtebørs (opdat.): Tyske giganter jagter Tottenham-talent

Erling Braut Haaland fra Red Bull Salzburg til Arsenal
Note: Men Arsenal har flere Salzburg-spillere på ønskelisten, og Premier League-klubben skulle have optrappet jagten på norske Erling Braut Haaland ved at invitere den 19-årige angribers far til at besøge klubbens træningsanlæg i London.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport Bild

Gareth Bale fra Real Madrid til Tottenham
Note:
José Mourinhos første store indkøb som Tottenham-manager ser han meget gerne bliver en af klubbens tidligere profiler. Han vil nemlig gerne hive Gareth Bale ud af sit spanske mareridt og tilbage til Spurs, hvor waliseren i sin tid havde stor succes, inden han blev solgt til Real Madrid i en rekordhandel.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS

Bruno Fernandes fra Sporting Lissabon, Rúben Dias fra Benfica og Nemanja Matić fra Manchester United til Tottenham
Note:
Og Gareth Bale er ikke Mourinhos eneste store ønske. Portugiseren vil også hente to landsmænd i form af midtbanespilleren Bruno Fernandes og forsvarsspilleren Rúben Dias samt Nemanja Matić. Sidstnævnte har Mourinho tidligere trænet i både Chelsea og Manchester United.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Independent

Læs også:Arsenal-stopper afviser: Vi er ikke i krise

Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain til Juventus
Note:
Real Madrid har længe lignet det oplagte bud, når eller hvis Kylian Mbappé skulle forlade Paris Saint-Germain. Men, i Juventus går de med hede drømme om at snyde Kongeklubben for den unge franske stjerne og i stedet lokke ham til det stjernebesatte Serie A-mandskab.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Tuttosport via Sky Sport

Pierre-Emerick Aubameyang fra Arsenal til FC Barcelona
Note:
Stjerneangriberen fra Gabon nægter angiveligt at skrive under på en forlængelse af sit succesfulde ophold hos Arsenal, da den 30-årige målræv går og venter på muligheden for at skifte til FC Barcelona, som leder efter en erstatning for Luis Suárez.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Erling Braut Håland fra Red Bull Salzburg til Arsenal
Note:
Måske på grund af Aubameyangs ønske om at skifte er Arsenal allerede i gang med at finde en afløser, og som så mange andre europæiske storklubber har de fået øjnene op for det 19-årige norske wonderkid Erling Braut Håland, som har banket mål ind på stribe i denne sæson.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport Bild via Metro

Læs også:Mandagens rygtebørs: Spanier skal forstærke Arsenals defensiv

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Manchester City og Bayern bytter spillere

Læs også:Emery om Pochettino-fyring: Kommer virkelig som en overraskelse