Video : Tipsbladet
Rygter

Torsdagens rygtebørs: Real Madrid har overraskende transfermål

Som altid finder du seneste ny om de varmeste rygter her på Tipsbladet.dk

Rodri fra Atletico Madrid til Manchester City
Note:
Manchester City er ved at lave ønskelisten til sommerens transfervindue, og højt på den liste står Atletico Madrid-profilen Rodri. Den 22-årige spanske midtbanespiller har haft en flot sæson i La Liga, og er derfor blevet et interessant navn for større klubber.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Saúl Ñíguez fra Atletico Madrid til Manchester United
Note:
Rodri er ikke den eneste spiller fra Atletico Madrid, som har tiltrukket interesse fra en klub i Manchester. Også i den røde del af byen vil de gerne handle ind i den spanske klub, da Manchester United nu har meldt sig ind i kampen om den eftertragtede midtbaneprofil Saúl Ñíguez.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: ESPN

André Schürrle fra Fulham til Dortmund
Note:
André Schürrle skrev under på en lejekontrakt gældende i to sæsoner, da han sidste sommer skiftede fra Dortmund til de daværende Premier League-oprykkere Fulham. Men nu hvor Fulham efter kun en enkelt sæson rykker ned igen, ser Schürrle allerede ud til at være på vej tilbage til danskerklubben Dortmund.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Sun

Antonio Valencia fra Manchester United til MLS
Note:
Antonio Valencia er gået fra stamspiller og anfører til en plads som reserve i Manchester United, og med kontraktudløb til sommer ligner det et farvel til Old Trafford. Men den 33-årige ecuadorianer har allerede et tilbud på hånden, da en unavngiven klub fra den amerikanske Major League Soccer (MLS) ifølge Valencias far har tilbudt en 2-årig kontrakt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Area Deportiva

Dorukhan Tokoz fra Besiktas til West Ham
Note:
Den alsidige midtbanespiller er på blokken i West Ham, men også Roma og Valencia har interesse i tyrkeren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Fanatik

Mario Götze fra Dortmund til Liverpool
Note:
I et interview hentyder Götze til, at en genforening med Jürgen Klopp kan være på vej. Han fortæller, at han snakker med Klopp, der ved, at han altid er på udkig efter nye udfordringer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Bild

Eric Bailly fra Manchester United til Real Madrid
Note:
Manchester United er villige til at sælge Eric Bailly til sommer, og derfor har Real Madrid meget overraskende skrevet hans navn på listen med potentielle køb.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun