• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Mads Bye Marboe

Torsdagens rygtebørs: Bayern finder Kovac-afløser hos Bundesliga-konkurrent

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Af Mads Bye Marboe

Mateo Mejia fra Real Zaragoza til Manchester United
Note: Manchester United skulle have sikret sig den blot 16-årige spanske talent, Mateo Mejia, der scorede utrolige 60 mål for klubbens ungdomshold i sidste sæson. United betaler efter sigende lidt mere end en million kroner for den ombejlede spiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Ralf Rangnick til Bayern München
Note: Ralf Rangnick stoppede som manager for RB Leipzig efter sidste sæson og har siden arbejdet for Red Bull-koncernen med fokus på RB New York og RB Brazil. Bayern München overvejer nu at gøre Rangnick til klubbens manager, hvis præstationerne ikke forbedres under Niko Kovac.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Guardian

Suso fra AC Milan til Wolves eller West Ham
Note: Der har været rygter om, at Stefano Pioli har tænkt sig at bænke Suso i AC Milan, og nu er både Wolves og West Ham begyndt at kigge spanierens vej. Suso har angiveligt en frikøbsklausul på £36 millioner eller cirka 311 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Læs også:Robert Skov svarer på kritik fra Solbakken: Det er umuligt at time

James Garner fra Manchester United til Preston eller Wigan
Note: Den unge Manchester United-spiller har været med på klubbens førstehold ved enkelte lejligheder, men til januar kan Garner blive udlejet, og Preston og Wigan fra Championship er klar til at hente ham.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Dayot Upamecano fra RB Leipzig til Arsenal
Note: Arsenal fik efter sigende et bud på knap 300 millioner kroner på Dayot Upamecano afvist i sommer. Men franskmanden har til januar blot 18 måneder tilbage af sin kontrakt med Leipzig, hvorfor tyskerne frygter at måtte slippe Upamecano uden gevinst. Derfor skulle Leipzig være villige til at acceptere det, hvis Arsenal kommer med et lignende bud i det kommende transfervindue.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Unai Simon fra Athletic Bilbao til Real Madrid
Note: Real Madrid har været utilfredse med Thibaut Courtois' præstationer i klubben, hvorfor hovedstadsklubben har udset sig sig Athletic Bilbaos 22-årige Unai Simon som en potentiel erstatning for belgieren.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: El Desmarque

Læs også:Bayerns defensive kvaler fortsætter: Ny stopper skal opereres

Nathan Aké fra Bournemouth til Chelsea
Note: Nathan Aké var på kontrakt i Chelsea fra 2011 til 2017, inden han skiftede til Bournemouth. Nu har Chelseas scout, Piet de Visser, opfordret den engelske storklub til at hente forsvarsspilleren tilbage, når klubbens transferforbud ophører.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Everton fra Gremio til Tottenham
Note: Tottenham følger 23-årige Everton Soares. Da Gremio forleden mødte Flamengo i den første kamp i Copa Libertadores-semifinalen, havde englænderne chefscout Steve Hitchen på stadion for at holde øje med den brasilianske kantspiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Fabian Ruiz fra Napoli til Manchester City
Note: Manchester City har optrappet jagten på Fabian Ruiz fra Napoli og havde en scout på tribunen, da italienerne onsdag aften slog Red Bull Salzburg med 3-2 i Champions League.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Guardian

Læs også:Imponeret Neuer: Alisson, Ederson og Lloris er blandt de bedste i verden

Læs også:Ballon d'Or 2019: Her er de nominerede til fodboldens største hæder

Læs også:Guardiola kan stoppe i City i 2020: Kædes sammen med ny karriere

Superliga

Mere Superliga

Fokus