Torsdagens rygtebørs: Cesc Fabregas kan ryge gratis til Serie A
Foto: Getty Images
Rygter

Torsdagens rygtebørs: Cesc Fabregas kan ryge gratis til Serie A

Tipsbladet.dk giver dig et overblik over torsdagens bedste rygter fra fodboldverdenen.

James Rodriguez fra Bayern München til Real Madrid
Note
: Det ser ud til, at der er større chance for, at James ender tilbage i Real Madrid igen end, at lejeaftalen med Bayern bliver gjort permanent.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Kicker

David Silva fra Manchester City til Las Palmas
Note
: Den 32-årige spanske midtbanespiller David Silva har fortalt, at han regner med, at han vender tilbage til Las Palmas, inden karrieren slutter.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: BBC

Hector Herrera fra Porto til Real Madrid
Note
: Real Madrid-træner Julen Lopetegui har eftersigende mødtes med Porto-midtbanespilleren Hector Herrera om et potentielt skifte.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: AS

Cesc Fabregas fra Chelsea til Inter eller Milan
Note
: De to MIlano-klubber er fået øje på Cesc, der har kontraktudløb til sommer. Han kan derfor hentes gratis dér, men de vil muligvis allerede afprøve et bud på 0 kroner til januar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express

Wylan Cyprien fra Nice til Manchester City
Note
: City har angiveligt sendt folk til Frankrig for at holde godt øje med Nice-midtbanespilleren Wylan Cyprien
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Le10Sport

Anthony Martial fra Manchester United til Arsenal eller Tottenham
Note:
Jose Mourinho skulle eftersigende have mistet tålmodigheden med Martial, som svinger for meget i niveau. Der har været stor interesse for franskmanden, og derfor skulle Manchester United være villige til at sende ham videre. Problemet kan blive, at United ikke vil sælge en spiller med så stort potentiale til konkurrenterne.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Express

Cesc Fabregas fra Chelsea til Inter Milan eller AC Milan
Note: Den 31-årige spanier har kontraktudløb med Chelsea til sommer, og det har skabt interesse fra de to Milano-klubber. Inter missede Luka Modric, og Fabregas var deres alternativ, men Chelsea ville ikke sælge. Midtbanespilleren er lige kommet tilbage fra knæskade, og har derfor endnu ikke spillet under Sarri.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express

Aaron Ramsey fra Arsenal til AC Milan
Note: Waliseren har ikke forlænget sin kontrakt med Arsenal endnu, og det har fået potentielle bejlere til at stikke følere ud. AC Milan skulle være meget interesserede, men der er stadig en chance for, at Ramsey forlænger sin kontrakt. Deres håb er, at han gerne vil prøve at spille udenfor de britiske øer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Raphaël Varane fra Real Madrid til Manchester United
Note:
Sagaen om Varane til United har stået på, siden Mourinho overtog trænersædet. Endnu er der ikke sket meget mere end et par bud, som indtil videre er blevet afvist. Et bud på 112 millioner euro skulle være blevet afvist, og planen for United er, at de vil byde endnu mere.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Don Balon

Hirving Lozano fra PSV til Inter Milan
Note: Efter et stort VM er interessen ikke blevet mindre for den elegante kantspiller. Mexicaneren har nået et punkt, hvor han snart skal videre og med bud fra alle store adresser i Europa, virker det som et spørgsmål om tid. Spørgsmålet er, om Inter i deres nuværende forfatningen kan lokke ham til foran de største spanske klubber.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato