Utilfreds Lacazette klar til at forlade Arsenal
Foto: Clive Mason/Getty Images
Rygter

Utilfreds Lacazette klar til at forlade Arsenal

Alexandre Lacazette er endnu ikke startet på banen i denne sæson, og kan være åben for at skifte i jagten på mere spilletid

Siden sit store skifte fra Lyon til Arsenal for 52 millioner pund, er det ikke ligefrem gået, som Alexandre Lacazette havde håbet. Det er hverken blevet til lige så mange mål eller lige så meget spilletid, som den høje bliv ellers forventede at medføre.

Det blev kun til 17 mål på tværs af alle turneringer i sidste sæson, hvilket ikke levede op til hverken Arsenals eller Lacazettes egne forventninger. Bedre er det ikke blevet siden Pierre-Emerick Aubameyang kom til i vinterens transfervindue, og det han den franske angriber særligt kunnet mærke i denne sæson.

27-årige Lacazette er nemlig startet eller sæsonens foreløbigt tre kampe på bænken, og det er ikke noget, der behager franskmanden. Derfor er han ifølge den engelske avis The Sun nu klar på at skifte væk fra Arsenal, inden transfervinduet lukker.

The Sun skriver desuden, at flere europæiske topklubber er interesserede i at hente Lacazette såfremt han faktisk ønske at skifte, og at hans situation følges tæt. Historien melder dog intet om, præcis hvilke klubber det skulle dreje sig om.

Alexandre Lacazette har kontrakt med Arsenal frem til 2022, og vil derfor ikke blive billig at hente. Eventuelt interesserede klubber har til 23:59 i morgen fredag til at lande handlen, hvorefter transfervinduet lukker.