Video : Tipsbladet
Superliga

Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

Tipsbladet har gravet i arkivet og fundet nogle af de bedste citater fra årtiet 2000-2009. Tjek de sjove, grove og underfundige citater nu.

2003


»Jeg har især efter pokalfinalen oplevet, at der er kommet lidt mere fokus på mig. Folk har stået og gloet, hvad jeg har puttet i indkøbsvognen. Det er meget sjovt, men på det helt høje niveau tror jeg nok, at man bliver træt af det i længden.«
Jonas Kamper, Brøndby-komet.

»Noget, jeg endnu ikke har forstået, er, hvordan man selv til en storkamp som FCK-Brøndby kan opleve, at halvdelen af tilskuerne er mere interesserede i at drikke øl og spise pølser i én uendelighed«
Gazzetta-journalisten Marino Santi om sine indtryk af Superligaen, hvis spillemæssige niveau italieneren i øvrigt fandt lavt.

»Der vil altid ligge en klat øl i en eller anden krog. Det kan man ikke lave om på herude. Det er umuligt.«
Formand for oprykkerne fra Frem, Filip West, om traditionsklubben i Valby, hvor VIP-lokalet bød på plastikkrus, pølser og skipperlabskovs.

»Det kan også blive for meget. Det minder lidt om min gymnasietid, hvor vi kunne bruge to timer på at analysere en Beatles-tekst som 'We love you, ya ya ya'.«
Jan Poulsen, hjemvendt efter fire år i Singapore, om den intensiverede mediedækning af dansk fodbold.

Tjek kongecitaterne fra 2000
Tjek kongecitaterne fra 2001
Tjek kongecitaterne fra 2002
Tjek kongecitaterne fra 2003
Tjek kongecitaterne fra 2004
Tjek kongecitaterne fra 2005
Tjek kongecitaterne fra 2006
Tjek kongecitaterne fra 2007
Tjek kongecitaterne fra 2008
Tjek kongecitaterne fra 2009