Superliga

Nordstrand: Det var mit mål

FCK-topscorer mener at han skal noteres for straffesparksscoring.

FCK-topscorer Morten Nordstrand har noteret sig, at tipsbladet.dk og andre har besluttet sig for at notere hans straffesparksscoring mod Randers som et selvmål af Kevin Stuhr, da bolden ramte stolpen og kun gik i mål fordi den efterfølgende ramte Randers-målmanden i ryggen.

Hvis scoringen var godskrevet Nordstrand ville han slutte med 16 mål ligesom topscorer Marc Nygaard, som dog fortsat får Tipsbladets topscorerpris, da han kom først til de 16 mål.

- Jeg mener at målet er mit, og det snakkede jeg også med dommer Claus Bo Larsen om bagefter. Jeg tror også gerne Kevin Stuhr vil være fri for at stå noteret for et selvmål, siger Morten Nordstrand til tipsbladet.dk.

Claus Bo Larsen har indberettet Nordstrand som målscorer til DBU, men Tipsbladet holder fast i, at målet skal noteres som et selvmål.

- Så må jeg sparke den direkte ind en anden gang, og det plejer jeg også at gøre, konstaterer Morten Nordstrand.

Samlet slutter FCK-angriberen også lige efter Marc Nygaard, når det handler om sammentællingen af mål og assists.

Læs mere om topscorerprisen i Tipsbladet Update

Læs også:
Unikt selvmål af Kevin Stuhr

Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren. Bestem selv dit abonnement her.