• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Den centrale midtbanespiller vender hjem til Aalborg efter et mislykket ophold i København.

Af Kristian Østerby Jepsen

Efter to år og 33 kampe for F.C. København, returnerer midtbanespilleren Rasmus Würtz til AaB på en fire-årig aftale. Parterne er blevet enige om betingelserne for et skifte til den nordjyske klub, og Würtz tiltræder i AaB øjeblikkelig virkning.

LÆS OGSÅ: Ekspert: AaB bør købe Rasmus Würtz

- Rasmus har været et meget positivt bekendtskab, og vi har kun godt at sige om hans person. Desværre blev det - blandt andet på grund af skader - ikke til den forventede spilletid hos os. Vi skilles i fælles forståelse, og vi ønsker Rasmus held og lykke i AaB, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Rasmus Würtz fik debut for F.C. København den 18. juli 2007 mod FC Nordsjælland, og var i foråret 2009 udlejet til Vejle Boldklub, hvor han var med til at rykke ned. Nu skal karrieren tilbage på sport i hans gamle klub, og her er han hjertelig velkommen.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har fået Rasmus Würtz tilbage til AaB. Han er en kvalitetsspiller, som vi kender indgående, og for både os og for Rasmus er det naturligvis en fordel, at han har spillet så mange kampe for AaB, som han har, da det betyder, han kan gå direkte ind på holdet, siger AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside.

Rasmus Würtz har fået tildelt trøje nummer 14.

LÆS OGSÅ: Ekspert: AaB bør købe Rasmus Würtz

Superliga

Mere Superliga

Fokus