Superliga

Røde tal i Silkeborg

Det kører efter planen i Silkeborg IF, som dog forventer et underskud i 2009.

Rent økonomisk går det som ventet i fodbold- og ejendomsselskabet
Silkeborg IF Invest, som derfor fastholder forventningerne til hele
året. Det oplyser selskabet i en kortfattet periodemeddelelse.

LÆS OGSÅ: AaB kommer ud med gigantunderskud

SIF Invest forventer at komme ud af 2009 med et underskud før
dagsværdiregulering af investeringsejendomme og skat på 8-10 mio. kr.

- Helt overordnet set er den sportslige udvikling forløbet særdeles
tilfredsstillende, idet holdets helt overvejende mål i indeværende
sæson er at etablere sig i landets bedste fodboldrække - SAS ligaen,
skriver SIF Invest og opremser årets investeringer i fodboldklubben:

- Forud for sæsonstarten styrkede klubben truppen markant i form af
spillertilgang af Frank Hansen (Esbjerg fB), Jesper Bech (Esbjerg fB)
og Lasse Heinze, der i indeværende sæson er lejet i FC Midtjylland.
Tillige er de unge talenter Emil Farver (B93) og Simon Jakobsen (egne
rækker) begge indtrådt i A-truppen, skriver klubben.