Video : Tipsbladet
Superliga

Liste: Her er 11 af historiens vildeste fodboldskader

Se listen over fodboldskader, der både er komiske, uhyggelige, skøre og mærkelige.


Hvem: Jimmy Nielsen
Episode: Jimmy Nielsen kan vist rolig betegnes som stabil. Siden sin Superliga-debut i 1996 har han spillet imponerende 375 kampe i landets bedste række for AaB og Vejle, og ikke mindre imponerende har han spillet fuld tid i 374 af dem.

Hvad har så kunnet stoppe den heroiske målmand i den ene kamp, hvor han kunne fuldføre? En albue fra en angriber? Et sammenstød med en stolpe efter en feberredning? Måske ligefrem en bold et uheldigt sted? Næh, trappen i spillertunnellen på Aalborg Stadion.

I en kamp i 2003 mod Frem, hvor Søren Larsen havde bragt udeholdet foran 1-0, mærkede Jimmy Nielsen et knæk i ryggen kort før pausen. I sig selv ikke nok til en udskiftning, men da målmanden efter et par minutter senere mistede fodfæstet og styrtede 10-12 trin ned i spillertunnellen måtte han give fortabt og lade sig udskifte. Han var tilbage en uge senere, men til dags dato er et fald på en spillertunnel skyld i Jimmy Nielsens eneste udskiftning i en Superliga-kamp.

Se den næste vilde fodboldskade - klik!