Den italienske legende Sandro Mazzola er død

Inters klubikon Sandro Mazzola er død. Han bliver kaldt en af fodboldspillets største af Inter.



Italiensk fodbold har mistet en af sine store helte.

Den tidligere Inter-angriber Sandro Mazzola er død. Han blev 83 år. Det skriver Milano-klubben lørdag på sin hjemmeside.

Mazzola tilbragte hele sin 17-årige seniorkarriere i Inter og betragtes i dag som en klublegende. Han scorede 158 mål i 565 kampe for Inter.

I løbet af sin tid i Inter vandt han fire italienske mesterskaber og to Europa Cup-trofæer – der i dag er kendt som Champions League.

Han var også en del af det italienske fodboldlandshold, der vandt europamesterskabet i 1968 og nåede VM-finalen to år senere.

På landsholdet nåede han at spille 70 kampe og score 22 mål.

– Der er dem, der træder ind i historien. Og så er der dem, der selv bliver Inter-historien, skriver Inter på X.

Mazzola får flere pæne ord med på vejen på Inters hjemmeside.

– Sandro Mazzola var en af historiens største fodboldspillere. Og ikke kun i Inters historie. Men han var Inters historie. Han kom til klubben som dreng og forlod den aldrig, oplyser Inter.

Som seksårig mistede Sandro Mazzola sin far, Valentino, der selv spillede på det italienske landshold og omkom i en flyulykke sammen med resten af Torinos hold i 1949.

Torino-mandskabet var på vej hjem fra en kamp i Lissabon, og Valentino Mazzola var blot 30 år gammel.

Siden valgte Mazzola selv at gå fodboldvejen.

Som barn var Mazzola maskot for Inter, hvor han senere fik sin debut som 18-årig mod Juventus.

Han skulle lige afslutte en skoleeksamen, før han rejste til Torino, og han endte med at score Inters enlige mål i 1-9-nederlaget ude til Juventus. Derefter blev han hurtigt fast mand på førsteholdet.

I 1964 scorede han to mål i 3-1-finalesejren over Real Madrid i Europa Cuppen for mesterhold. Han var også en bærende spiller, da Inter forsvarede trofæet året efter.

I 1977 indstillede Mazzola sin aktive fodboldkarriere. Han blev senere sportsdirektør i Torino, hvor hans far havde spillet.

RITZAU





Vil glemme dansk pokalfinale: En kæmpe skuffelse




► LIVE

LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

FC Midtjylland – FC København

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Håkon Evjen i kæmpe nedtur

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’

FC København bekræfter transfer

Binks varm på transfermarkedet? ‘Siger det hvis..’

Randers FC – Viborg FF

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

‘Man er nødt til at lære af den slags historier’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinet til under VM

Ronaldo hylder Messi

Antyder chok-beslutning

– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd

Premier League-klub sat til salg

AGF – Sønderjyske

Dadason og Ambæk får voldsom prissætning

Føler intet pres fra sin FCM-forgænger

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

Hård dom over Superliga-træner: Ikke overbevisende

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp