Video : Tipsbladet
Serie A

11 spillere blev købt i sommer: AC Milan vil ikke handle i januar

Der kommer ikke til at blive foretaget nogle indkøb i AC Milan i løbet af dette transfervindue.

AC Milan var en af de klubber, der brugte flest penge i sommerens transfervindue, men det har ikke givet afkast på banen. Den italienske traditionsklub er blot nummer 11 i Serie A efter de første 20 kampe, men det er dog ikke ensbetydende med, at de skal forsøge at forstærke holdet yderligere i dette transfervindue.

- Jeg arbejder altid. Det er vigtigt hele tiden at være opdateret omkring alt. I denne weekend vil jeg være i Tyskland for at se et par kampe, men vi vil ikke købe nogen i januar. Vi vil ikke gøre noget. Det fortæller jeg dig som en officiel information. Der kan være nogle spillere, som skifter væk, men det vil være små ting, fortæller sportsdirektør, Massimiliano Mirabelli, til Gazzetta dello Sport.

- Jeg spørger dig; efter at have købt 11 spillere, tror du så, at det vil være den rigtige ting at købe en 12. spiller? Vi havde et godt transfervindue i sommer, men jeg bliver ikke nostalgisk omkring det. Der er en tid for alt.

Blandt de 11 nye spillere var prominente navne som Leonardo Bonucci og Ricardo Rodriguez, men de har ikke kunnet løfte klubben til et højere niveau. Derfor sagde klubben også farvel til Vinzenco Montella i efteråret, og i stedet blev Gennaro Gattuso ansat.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.