• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Lasse Sylvest Mikkelsen

AC Milan henter Kalinic

Den kroatiske angriber skifter til AC Milan på en lejeaftale.

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

AC Milan fortsætter med at hente nye spillere, og denne gang er der tale om Fiorentinas angriber, Nikola Kalinic, som er hentet ind på en lejeaftale med krav om at købe ham i  næste sæson.

Den italienske klub har jagtet Kalinic i længere tid, og fik endelig deres tilbud accepteret i fredags.

Milan-direktør, Marco Fassone, glæder sig over tilgangen af Nikola Kalinic.

- Med Nikola synes jeg, at vi har et komplet hold, sagde Fassone via Facebook Live, da kontrakten blev underskrevet og uddybede:

- Vi har hentet 11 spillere i år, og denne handel har været den sværeste, og den som har taget længst tid. Når vi nu sidder her, og kan fortælle jer det, så er det fordi, han (Kalinic) virkelig ønskede at blive Rossoneri-spiller.

Marco Fassone glæder sig samtidig over, at klubben nu råder over det miks af spillere, som de ønskede at have.

- Han er en spiller med erfaring og kvalititet, præcist som vi ønskede. Vi har snakket om, at vi ønsker et miks af spillere og samtidig sikre en rygrad på holdet, som også består af Leonardo Bonucci og Licas Biglia.

- Nikola gør holdet komplet. Endelig er det på plads, og vi er stolte af, at han nu er Milan-spiller, afslutter Milan-direktøren. 

Aftalen er sat sammen således, at Kalinic har kontrakt med AC Milan frem til sommeren 2021.

Superliga

Mere Superliga

Fokus