Video : Tipsbladet
Serie A

AC Milan i ny skuffelse: Ydmyget af bundhold

AC Milan tabte søndag eftermiddag til bundholdet Verona, der med sejren rykkede over nedrykningsstregen

Forventningerne var tårnhøje i AC Milan før sæsonen, hvor flere store indkøb gav håb om, at den fallerede storklub endelig kunne blandet sig i toppen af Serie A. Sådan er det slet ikke gået, og søndag tabte milanersene med hele 3-0 på udebane til bundholdet Hellas Verona.

Det begyndte allerede at gå galt i første halvleg. Efter 24 minutter fandt Veronas Antonio Caracciolos hovedstød vej til netmaskerne bag Gianluigi Donnarumma. AC Milan måtte derfor gå til pause bagud med 1-0, men stadig med mulighed for at vende kampen. Det skulle dog ikke lykkes.

Ti minutter inde i anden halvleg sendte det kun 17-årige stortalent Moise Kean Verona på 2-0. Moise Kean er udlejet fa Juventus, og mon ikke man er godt tilfreds med angriberens præstationer for Verona i denne sæson, hvor det indtil videre er blevet til tre mål.

Med godt og vel et kvarter tilbage af kampen lukkede og slukkede Daniel Bessa alt håb for comeback hos AC Milan, da den 24-årige brasilianske midtbanespiller fik kontrol over bolden i det lille målfelt, og sendte bolden i mål til 3-0.

I kampens overtid gik det helt galt for AC Milan, da Suso blev udvist for at træde på hånden af Veronas Daniele Verde. Her kom det omdiskuterede VAR endnu engang i brug, så den spanske kantspiller gik i bad et par minutter før sine holdkammerater.

Nederlaget efterlader AC Milan på 7.-pladsen i Serie A, hele 18 point efter førerholdet Napoli. Verona fik derimod kæmpe gevinst af sejren, da den betød at de overhalede både SPAL 2013 og Crotone i bundstriden, og dermed er kommet op på den rigtige side af nedrykningsstregen. Begge nedrykningsrivalerne mangler dog at spille deres kamp i denne runde. Bundstriden er da også tæt i Serie A, hvor der kun er tre point mellem Sassuolo på 15.-pladsen og SPAL 2013 på 19.-pladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.