I sommeren 2017 hentede AC Milan med store forventninger den portugisiske angriber André Silva i FC Porto. Successen udeblev, og derfor er den unge angriber sendt på leje i Sevilla.
Angriberen debuterede mod Rayo Vallecano, og det kvitterede han for med et hattrick. Silvas landsmand Nuno Gomes mener, at manglende tillid stod i vejen for succes i Italien.
- De havde ikke nok tiltro til ham. Han er ikke en Inzaghi-type, men en angriber der bevæger sig, og som kan lave assists, udtaler Gomes til Tuttosport.
22-årige Silva er en del af det portugisiske landshold, som lige nu møder Italien, og det var netop Silva, der bragte portugiserne foran.