Video : Tipsbladet
Serie A

AC Milan meldes tæt på to forstærkninger

AC Milan ser ud til at hente forstærkninger til både forsvaret og angrebet.

AC Milan er efter sigende tæt på at kunne præsentere forstærkninger.

Den 20-årige angriber Rafael Leao er således landet i Milano, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, før han kan skrive under på en kontrakt med AC Milan. Det skriver italienske Gianluca Di Marzio.

Rafael Leao, der scorede otte mål for Lille i sidste sæson, er udset som en erstatning for Patrick Cutrone, som AC Milan tirsdag solgte til Wolverhampton.

Men Rafael Leao er ikke den eneste forstærkning, der er på vej. Også forsvarsspilleren Leo Duarte er på vej til AC Milan fra brasilianske Flamengo. Den 20-årige brasilianer forventes at lande i Milano onsdag.

Ifølge Gianluca Di Marzio betaler AC Milan knap 225 millioner kroner for Rafael Leao, mens Leo Duarte koster klubben 82,5 millioner kroner.

AC Milan har allerede hentet to spillere denne sommer i form af venstrebacken Theo Hernandez fra Real Madrid og midtbanespilleren Rade Krunic fra Empoli.