• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Oliver Pirchert

AC Milan slog oprykkere på hjemmebanen

To straffespark grundlagde AC Milans sejr på 2-0 over oprykkerne fra Spal i Serie A.

Af Oliver Pirchert

AC Milan fik hurtigt styr på kampen mod oprykkerne fra Spal.

Efter 26 minutter blev Nikola Kalinic nedlagt i feltet, og dommeren pegede på pletten. Ricardo Rodriguez sparkede hjemmeholdet foran til 1-0.

Trods stor dominans fik AC Milan ikke større udbytte af første halvleg. Efter en times spil måtte dommeren dog igen pege på pletten, da Franck Kessie rodede rundt på græsset i Spals målfelt. Den 20-årige midtbanespiller stod selv for at score på det efterfølgende straffespark.

Dermed hentede AC Milan sin fjerde sejr i sæsonen ud af fem mulige. Det italienske storhold placerer sig nu på fjerdepladsen, mens oprykkerne fra Spal ligger over nedrykningsstregen med sin 15. plads.

Søndag drager AC Milan til Genoa i en kamp mod Sampdoria i håbet om at hente endnu en sejr.

Superliga

Mere Superliga

Fokus