Agent: Napoli-back kan stadig lide Roma
Foto: Getty Images
Serie A

Agent: Napoli-back kan stadig lide Roma

Elseid Hysaj har stadig et skifte til AS Roma i tankerne, siger albanerens agent.

AS Roma viste i sommer interesse for at hente Elseid Hysaj i Napoli.

Den albanske back endte med at blive på San Paolo, men ovenpå Davide Zappacostas alvorlige skade er rygterne om et skifte til hovedstadsklubben blusset op igen.

Læs også:Fortrøstningsfuld AC Milan-forsvarer tror stadig på Champions League

Og Hysajs agent, Mario Giuffredi, er ikke afvisende.

- Der var nogle diskussioner med Roma i sommer, som vi stoppede, da sæsonen begyndte, men vi kan stadig lide dem som destination, siger Giuffredi til Radio Marte og fortsætter:

Læs også:Se listen: Her er de 20 nominerede til Golden Boy-prisen

- Jeg tror, at det er i Napolis interesse at forhandle om et skifte til januar, fordi klubben kan risikere at miste ham på en fri transfer i juni 2021. Ellers har de kun sommeren tilbage, og vi ønsker ikke at forlade klubben kvit og frit, da Napoli har været en fundamental del af Hysajs karriere.

Atlético Madrid, Juventus og Tottenham er også blevet kædet sammen med den 25-årige back.

Læs også:Italiensk back slemt skadet: Roma-ophold er i fare

Læs også:Agent: Jorginho vil altid ønske at komme tilbage til Italien

Læs også:Ronaldos gamle klub vil opkalde stadionet efter ham