Video : Tipsbladet
Serie A

Allegri efter første Serie A-nederlag: Kan gøre os godt

For Juvntus-træneren kan et nederlag være med til at skubbe holdet i den rigtige retning.

Juventus led søndag formiddag sæsonens første nederlag i Serie A, da Genoa med Lukas Lerager på banen formåede at slå mestrene med 2-0. Det er ikke noget, der skaber panik i Juventus-lejren, som i stedet forsøger at bruge det positivt.

- Vi valgte det rigtige tidspunkt at tabe på. Man kan ikke altid spille op til niveau. Jeg tror, at nederlaget kan gøre os godt og være med til at vække os, fordi vi kan se, at vi ikke allerede har vundet Scudettoen, siger Juventus-træner Massimiliano Allegri til Sky Sport Italia.

Nederlaget kommer efter en fremragende præstation i midtugen, hvor Juventus på ryggen af et Ronaldo-hattrick vendte et 0-2-nederlag til sejr mod Atletico Madrid.

Der er ingen grund til panik i Torino, for Juventus har på trods af nederlaget fortsat minimum 15 point ned til Napoli på andenpladsen.