Allegri inden mesterskabskamp: Presset er større på Napoli
Foto: Getty Images
Serie A

Allegri inden mesterskabskamp: Presset er større på Napoli

Med et forspring på fire point for Juventus inden mødet med Napoli betyder, at Napoli er tvunget mest til sejr, lyder det fra Max Allegri.

Søndag kan det blive meget afgørende i mesterskabskampen i Serie A, da de to øverste hold i rækken, Juventus og Napoli, mødes. Her er Juventus på forhånd foran med fire point med fem kampe tilbage.

Juventus-træner Max Allegri slår derfor fast, at Torino-klubben kan klare et nederlag nemmere end Napoli, og derfor er presset på Napoli meget større.

- Der er andre point tilgængelige i forhold til at vinde titlen. Kampen bliver selvfølgelig vigtig for Serie A, men den bliver ikke afgørende. Vi skal holde hovedet koldt, fordi det her er meget mere afgørende for Napoli end os, siger Allegri.

Han peger desuden på, at Juventus er i bedre fysisk tilstand end syditalienerne, og at de kommende fem kampe bliver som en mini-liga, hvor Juventus har et forspring på fire point. 

Derudover slår han fast, at rygterne om, at Dybala skulle være skadet er falske, ligesom han også udpeger Higuain som en af de spillere, som kommer til at have meget stor betydning for kampen selvom han ikke har scoret i Serie A siden 14. marts mod Atalanta.

For Higuain er netop kampen mod Napoli ekstra speciel, da det var Napoli, han kom fra, da han skiftede til Juventus tilbage i sommeren 2016, hvor han siden vandt det italienske mesterskab.

Kampen mellem Juventus og Napoli spilles i Torino klokken 20.45, og den sendes direkte på Canal 9.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.