Video : Tipsbladet
Serie A

Allegri om United-rygter: Jeg er glad i Juventus

Juventus-træneren afviser, at han er i spil til at blive træner for Manchester United til sommer.

The Times rapporterede i dag, at Juventus-træner Massimiliano Allegri er interesseret i at overtage trænersædet i Manchester United, når det til sommer står ledigt. På pressemødet forud for Juventus-kampen lørdag afviser han blankt, at han ønsker at forlade Juventus.

- Jeg er glad i Juventus. Vi har gang i noget stort med klubben, og det vil vi fortsætte. Især fordi vi kun er i december, og der er mange kampe mellem nu og juni, siger Allegri.

Det britiske medie skrev videre, at den italienske træner var begyndt at tage engelsktimer for at forberede sig til Premier League, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.

Juventus kan med en sejr over Sampdoria lørdag formiddag nå 53 point, hvilket vil være med til at slå pointrekord i et kalenderår i Serie A, da det vil bringe Juventus på 100 i alt for året.