Ancelotti: Vil gerne til AC Milan
Serie A

Ancelotti: Vil gerne til AC Milan

Carlo Ancelotti er glad for sit job i Real Madrid, men drømmer om en dag at vende tilbage til AC Milan og San Siro.

Italienske Carlo Ancelotti er blandt de mest respekterede trænere i verden. Den 55-årig Real Madrid-træner har da også et CV ud over det sædvanlige, hvor han blandt andet har stået i spidsen for mandskaber som Chelsea FC, PSG, Juventus og AC Milan. Netop AC Milan har en særlig plads i hjertet for Ancelotti, der stod i spidsen for mandskabet på San Siro fra 2001 til 2009. 

De seneste problemer i Real Madrid har skabt tvivl om fremtiden for Carlo Ancelotti. Træneren nyder dog tilværelsen i Real Madrid, men han erkender, at et comeback til AC Milan kan blive muligt i fremtiden: 

- Vil jeg nogensinde tage tilbage til AC Milan? Selvfølgelig vil jeg det, og AC Milan er den eneste klub, jeg vil vende tilbage til. Jeg kan ikke se mig selv i rollen som landstræner i øjeblikket. Jeg nyder livet med den daglige gang med spillerne på træningsbanen, hvor vi kan træne sammen hver dag, siger Carlo Ancelotti til Canale 5. 

Real Madrid tabte seneste ude til FC Barcelona i et afgørende topbrag, og dette gjorde ondt. Det mener Ancelotti, der dog så mange gode ting fra sit mandskab:

- Netop det nederlag gjorde ondt på os. Der var dog nogle perioder undervejs, hvor vi virkelig spillede det spil, som vi ønsker. Dette kan vi for alvor bruge i forhold til vores fremtidige opgaver, udtaler italieneren. 

Næste opgave for Real Madrid venter søndag, når Granada gæster Santiago Bernabeu.