Video : Tipsbladet
Serie A

Andreas Cornelius: Jeg er hverken helt inde i varmen eller helt ude i kulden

Andreas Cornelius gør status over sine første ni måneder i Italien i et længere interview med Tipsbladet.

Andreas Cornelius kan se enden på sin første sæson i Atalanta, og det har været en sæson, der har budt på mål og spilletid, men ikke i helt samme omfang som i FC København. Angriberen har fået spilletid i 17 af 25 Serie A-kampe, og det er blevet til tre mål. I Europa League var højdepunktet de to mål på udebane mod Everton, inden Atalanta blev ekspederet ud af turneringen af Borussia Dortmund.

Tipsbladet har mødt Andreas Cornelius til en snak over en kop kaffe i Bergamo, og når han skal gøre status over sine første ni måneder i støvlelandet, er han overordnet tilfreds.

- Selvfølgelig vil jeg gerne spille fra start hver eneste gang, men jeg kan også godt se, at konkurrencen er hård, og at spilletiden bliver delt lidt ud på forskellige spillere. Så jeg er hverken helt inde i varmen eller helt ude i kulden. Jeg ligger lidt midt imellem, og det er fint, siger Andreas Cornelius til Tipsbladet.

Den 24-årige landsholdsspiller har scoret seks mål i alle turneringer for Atalanta, og især målet mod AS Roma den 6. januar stikker ud (se målet i videoen i toppen af artiklen). 

- I den statistik mangler der jo, at i mange af de kampe har jeg fået et indhop til sidst. Men hvis jeg når over 10 mål i min første sæson her, vil jeg være tilfreds med det antal. Men jeg har nu aldrig sat konkret tal på mine mål på den måde, altså hvor mange mål jeg skal score, og sådan skal det heller ikke opfattes nu. Jeg har mere fokus på processen, hverdagen og alt det hårde arbejde end på antallet af mål, for målene kommer jo af det andet, lyder det fran den tidligere FCK-spiller.

Hvordan er det at færdes rundt i Bergamo, når man bærer trøje nummer ni for byens fodboldstolthed, hvordan håndterer angriberen at spille på et hold, der ikke har indlæg som det vigtigste våben, hvorfor tilbringer han rigtig meget tid ude på træningsanlægget, og hvad var egentlig historien med den berømte vikingehjelm i Dublin?

Læs mere: Tipsbladet er på gaden igen, blandt andet med et stort interview med landsholds- og Atalanta-angriber Andreas Cornelius. Køb Ekstra Bladet fredag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Interview med manden, der skabte Sjakhtar Donetsks forbindelse til Brasilien
- Portræt af Paul Pogbas krise i Manchester United
- Superligaens all-star-hold
- VM-landet: Tyskland
- Boguddrag: Danmarks første landskamp
- Superliga-powerranking
- Spansk klumme
- Carlsens Corner
- Spiltips
- Resultater


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.