Antonio Conte på plads i Juventus
Det bliver den legendariske midtbanespiller Antonio Conte, der skal føre Juventus tilbage til italiensk og europæisk storhed. Det står nu helt fast efter ugers spekulationer. Juventus har her til eftermiddag bekræftet, at den nu tidligere Siena-træner afløser Luigi Del Neri.
- Antonio Conte er kommet tilbage til Juventus. Denne gang skal han dog ikke lede os på banen, men fra bænken. Han er vores nye træner. Conte har skrevet en toråig kontrakt, der binder ham frem til 30. juni 2013, lyder det fra Juventus.
Antonio Conte vil blive præsenteret for offentligheden på et pressemøde kl. 16.00. Og det bliver Contes opgave at samle et Juventus-hold, der end ikke formåede at opnå europæisk kvalificering i den netop overståede sæson.
- Juve vil vinde, og vi ønsker at gøre det med Conte ved roret, siger præsindet Andrea Agnelli.