Video : Tipsbladet
Serie A

Atalanta henter tre vigtige point med sejr over Napoli

Atalanta henter tre vigtige point i kampen om pladserne i Serie A, der giver adgang til europæisk fodbold, med en sejr over Napoli mandag aften.

Atalanta er med i kampen om pladserne i Serie A, der giver adgang til europæisk fodbold til næste sæson, og mandag aften hentede de tre vigtige point med en sejr over rækkens andenplads, Napoli.

Efter en halv time kom Napoli ellers foran, da Dries Mertens afsluttede et velspillet kontraangreb, og den føring holdt helt indtil pausen.

I anden halvleg tog Atalanta dog over, og med 20 minutter igen kom målfarlige Duvan Zapata på måltavlen, da han fik dirigeret bolden over stregen efter et fladt indlæg fra Hans Hateboer. Det var Zapatas 21. sæsonmål i Serie A.

Ti minutter senere kom Atalanta også på sejrskurs, da Mario Pasalic scorede til 2-1 efter godt forarbejde af Zapata.

Den stilling holdt indtil slutfløjtet, og Atalanta henter altså alle tre point. Det betyder, at de overhaler Roma og rykker op på femtepladsen i Serie A. De er samtidig á point med AC Milan, der er nummer fire i rækken.

Til gengæld betyder nederlaget ikke meget for Napoli, der er nummer to. Juventus har nemlig allerede sikret sig mesterskabet, mens Napoli har seks point ned til tredjeplasen, Inter.