Atalanta straffes med bøde for racistiske tilråb mod Dalbert
Foto: Getty Images
Serie A

Atalanta straffes med bøde for racistiske tilråb mod Dalbert

Atalanta skal betale en bøde på omkring 75.000 kroner som følge af de racistiske tilråb, der var rettet mod Fiorentinas Dalbert i fjerde spillerunde.

Da Atalanta og Fiorentina i fjerde spillerunde af årets Serie A spillede 2-2, måtte opgøret undervejs afbrydes.

Gæsternes Dalbert henvendte sig til dommeren, fordi han var blevet udsat for et racistisk tilråb, og det gav i henhold til reglerne en mindre pause og en advarsel til tilskuerne på storskærmene på stadion.

Læs også:Parma-back på Sveriges landshold: Forstår ikke meget svensk

Atalanta-træner Gian Piero Gasperini udtalte siden, at Dalbert var den eneste på stadion, som havde hørt tilråbene.

Tirsdag bekræfter det italienske ligaforbund dog, at Simon Kjærs Atalanta straffes med en bøde på €10.000, svarende til omkring 75.000 kroner, som følge af episoden.

Læs også:Medie: Tidligere Inter-trænere kan tage over i AC Milan

Forbundet oplyser desuden, at AS Roma-træner Paulo Fonseca er blevet tildelt to spilledages karatæne, fordi han overfusede dommeren efter 1-1-kampen mod Cagliari.

Roma har desuden fået en bøde på €15.000, ca. 112.000 kroner, fordi en fra klubbens fysiske stab, som ikke måtte være med på bænken, "sarkastisk" og "med en aggressiv attitude" klappede af dommeren lige foran ham.

Læs også:Efter syv kampe: Serie A-klub ophæver med træneren

Læs også:Ronaldo: Lækker følelse at være nummer ét igen

Læs også:Icardis agentkone stikker til Inter: I savner ham i Serie A og Champions League