Balotelli vil tilbage til Italien
Foto: Joern Pollex/Getty Images
Serie A

Balotelli vil tilbage til Italien

Efter to år i den franske Ligue 1 vil Mario Balotelli nu tilbage til hjemlandet Italien og Serie A. Hans tidligere klub AC Milan er dog ikke en mulighed

Mario Balotelli har haft en omtumlet karriere. Den karismatiske italiener har været forbi store klubber som Inter Milan, AC Milan, Manchester City og Liverpool. Men det har været med meget blandet succes, og i flere af klubberne har han haft store disciplinære problemer.

Nu har angriberen dog fået karrieren tilbage på ret køl i franske Nice, hvor han over de seneste to sæsoner har gjort en rigtig god figur og scoret godt med mål. Men på trods af den franske succes vil 27-årige Balotelli gerne hjem til Italien. Det siger han i et interview med Calciomercato, hvor han også fortæller, at det burde være muligt at finde en ny klub i hjemlandet.

- Jeg vil gerne tilbage til Italien. Der er mange klubber, der følger mig, men jeg kan fortælle, at AC Milan ikke er en af dem. Der er ingen chance for, at jeg vender tilbage til

Rossoneri

.

Én ting er dog næsten garanteret: Mario Balotelli bliver ikke i sin nuværende klub efter denne sæson.

- Nice? Jeg vil næsten med garanti ikke blive, selvom jeg ikke ved det med sikkerhed. Det er mest sandsynligt, at det bliver min sidste sæson her, selvom det har været min bedste i Frankrig

Det er indtil videre blevet til 15 mål i denne sæson for Mario Balotelli. Det er samme antal som sidste sæson, men han har stadig tre kampe tilbage til at slå den måltotal. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.