Video : Tipsbladet
Serie A

Bekræftet: Milan henter endnu en spiller

Hakan Calhanoglu er den næste spiller, som AC Milan henter til klubben.

Før dette transfervindue blev AC Milan overtaget af kinesiske ejere, og det har i dén grad afspejlet sig i de handler, man har gjort her til sommer.

I forsøget på at opnå en renæssance har man hentet Mateo Musacchio, Franck Kessie, André Silva, Fabio Borini og Ricardo Rodriguez, og nu følger en spiller mere trop.

Der er tale om Hakan Calhanoglu, der efter flere dages rygtet officielt skifter til AC Milan på en fireårig kontrakt, så de to parter har papir på hinanden indtil 2021.

Tyrkeren skifter dermed væk fra Bayer Leverkusen, som han fra 2014 har spillet 115 kampe og scoret 28 mål for. Inden tørnede han ud for Hamburger SV, men nu forlader han altså Tyskland til fordel for Italien.

23-årige Hakan Calhanoglu har spillet 26 landsholdskampe for Tyrkiet og var med til EM sidste sommer.