Video : Tipsbladet
Serie A

Belgisk stjerne: Juventus har altid gået mig på nerverne

Den belgiske offensivspiller Radja Nainggolan har tilbragt mange år i Italien, og han lægger ikke skjul på, at han ikke bryder sig om Juventus.

Den 31-årige belgier Radja Nainggolan er i denne sæson udlejet fra Inter til Cagliari, og tidligere har han også tørnet ud for AS Roma og Piacenza, så offensivspilleren har været godt rundt i Italien.

Man kommer dog aldrig til at opleve ham i Torino. I hvert fald ikke i den del af byen, hvor Juventus hører til.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Arsenal henter gratis Chelsea-spiller

Radja Nainggolan har spillet mange kampe mod Juventus i tidens løb, og han har tabt de fleste. Belgieren lægger ikke skjul på, at han har et anstrengt forhold til de mangedobbelte mestre i støvlelandet.

- Jeg hader ikke nogen, men de har altid gået mig på nerverne. Jeg er aldrig taget til Juventus, fordi det ikke føles rigtigt for mig at vinde et mesterskab og måske have spillet fem kampe på et år. Jeg har valgt en anden vej. Man skal ikke altid vælge den klub, der hele tiden vinder, siger Radja Nainggolan ifølge football-italia.net og tilføjer:

Læs også:Martin Braithwaite: Jeg kommer tilbage med et brag

- At vinde ti mesterskaber i Torino er normalt. Så vil jeg hellere vinde et mesterskab i Rom eller et andet sted. Jeg vil altid sige nej til Juventus. Der er mange, der tror, at jeg hader dem, og deres fans synger også smædesange mod mig.

Juventus topper vanen tro Serie A efter 26 runder, men Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne er under pres i denne sæson. Storklubben har således blot et forspring på et point ned til Lazio.

Radja Nainggolan og Cagliari er nummer 12.

Læs også:Skeptisk Ståle Solbakken advarer mod "Barcelona-syge"

Læs også:FCK-manager: Brentford og FC Midtjylland er alvorlige konkurrenter

Læs også:Kontrakt-udløb i Hobro: Kan blive nødt til at kigge andre steder hen