Bologna satser på Donadoni bliver
Polfoto/Paolo Magni
Serie A

Bologna satser på Donadoni bliver

Bologna regner med at klubbens træner, Roberto Donadoni, bliver i klubben, selvom han er sat i forbindelse med et job som italiensk landstræner.

Roberto Donadoni har de seneste dage været rygtet på vej til at overtage posten som italiensk landstræner igen.

Men Donadonis nuværende klub, Bologna, regner ikke med, at den italienske træner er på vej videre i karrieren.

- Vi har allerede snakket med Donadoni og sagt til ham, at vi gerne vil have, han bliver. Vi tror på, at han vil blive ved os, siger Marco Di Vaio, der er klubmanager i Bologna.

- Da han kom til klubben, så det meget svært ud, men det har ændret sig nu. I øjeblikket er vi ved at planlægge fremtiden med vores træner, siger Di Vaio videre.

52-årige Donadoni har været i Bologna siden oktober og har kontrakt med klubben frem til sommeren 2017.

Han har tidligere været landstræner for Italien fra 2006 til 2008.