Bologna snupper tjekkisk EM-fløj
Polfoto/Frank Augstein
Serie A

Bologna snupper tjekkisk EM-fløj

Bologna har hentet den tjekkiske landsholdsspiller Ladislav Krejci i Sparta Prag.

Ladislav Krejci skal fremover tørne ud i den italienske Serie A.

Den tjekkiske landsholdsspiller, der spillede alle tre gruppekampe for Tjekkiet under dette års EM, skifter nemlig fra Sparta Prag i hjemlandet til den italienske Serie A-klub, skriver FootballItalia.

Det ventes, at fløjspilleren gennemgår det obligatoriske lægetjek onsdag.

Krejci er et produkt af ungdomsarbejdet i Sparta Prag, og Bologna bliver derfor den 24-årige tjekkes første udenlandske klub.

Bologna menes at skulle betale i omegnen af 30 millioner kroner for Krejci, der har spillet 26 landskampe for Tjekkiet og lavet tre mål i nationaldragten.