Carlos' russere også efter Gattuso
I den russiske provins Dagestan tæt på krigshærgede Tjetjenien er der grøde i fodboldholdet Anzhi Makhachkala. Stenrige Suleyman Kerimov har allerede hentet legendariske Roberto Carlos og det 22-årige brasilianske talent Jucilei til klubben.
Og nu kan endnu en stjerne være på vej. AC Milans Gennaro Gattuso skulle stå på ønskelisten hos Anzhi Makhachkala, og i følge
Football Italiavil russerne forsøge at købe Gattuso fri ved at tilbyde Milan 75 millioner kroner for den kontante midtbanespiller.
Gennaro Gattuso forlængede i slutningen af 2009 sin kontrakt med AC Milan, så den løber frem til sommeren 2012. Og 33-årige Gattuso forventes at have et ønske om at slutte sin karriere af i klubben, han har repræsenteret siden 1999.