Christian Eriksen er nu tilbage i Milano, skriver La Gazzetta dello Sport.
Inter-stjernen har primært opholdt sig i Danmark under coronakrisen, men nu er han blevet kaldt tilbage til støvlelandet af sin italienske arbejdsgiver, og det er der én helt særlig grund til.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Manchester United jagter fødselar i Barcelona
Før Christian Eriksen kan bevæge sig rundt i Milano, skal han 14 dage i hjemmekarantæne, fordi han har opholdt sig i udlandet, og den skal han have overstået, så han ikke pludselig bliver fanget, når fodbolden ruller igen.
De italienske klubber håber at kunne genoptage træningen i slutningen af april, men det er umuligt at forudsige noget som helst i landet, der er ét af de hårdest ramte i hele Europa.
Læs også:Vil genoptage træningen: Italienske klubber kalder bortrejste spillere tilbage
Italienske medier har tidligere skrevet, at man satser på at afvikle de resterende 12 runder i Serie A fra 31. maj til 12. juli - altså med kampe hver tredje dag.