Video : Tipsbladet
Serie A

Cornelius' flotte mål sendte Atalanta ti mand mod sejr over Roma

Andreas Cornelius stod for kampens første mål, da Atalanta tog en flot udesejr over AS Roma. Atalanta måtte endda spille hele anden halvleg med en mand i undertal

Atalanta med Andreas Cornelius i startopstillingen tog lørdag aften en flot skalp i den italienske Serie A, da de vandt 2-1 på udebane over topholdet AS Roma. Andreas Cornelius stod for det første mål i sejren, som Atalanta måtte kæmpe hårdt for.

Det var efter 14 minutters spil, at Andreas Cornelius bragte Atalanta foran. Han modtager en stikning, og befinder sig i den ene side af feltet med en forsvarer mellem ham og målet. En rigtig svær situation, som Cornelius dog løser flot. Han tager et lille træk mod venstre, og formår derfra at krølle bolde forbi både forsvarer og keeper. En rigtig flot mål af den danske landsholdsangriber.

Og det skulle hurtigt blive bedre for Atalanta. Fem minutter senere udbyggede hollandske Marten de Roon nemlig føringen, da han fra kanten af feltet sendte bolden ind bag Alisson i Roma-buret. Marten de Roon og Atalante skulle dog komme lidt ned på jorden igen kort før pausen.

I halvlegens sidste minut modtog de Roon nemlig sit andet gule kort i kampen, hvilket betød, at han måtte meget tidligt i bad. Det satte desuden hans holdkammerater i en svær situation, da de nu skulle forsvare føringen med en mand i undertal i hele anden halvleg.

Roma pressede på fra halvlegens start, og efter 56 minutter kom det reducerende mål. Edin Džeko ender i en en-mod-en situation med målmanden, og der har man ikke lyst til at stå med den bosniske angriber. Han sendte sikkert bolden i kassen i det nederste højre målhjørne.

Roma fortsatte presset, mens Atalanta prøvede at holde stand. Romerne havde masser af afslutninger, men manglede præcisionen. Derfor sluttede kampen 2-1 til Atalanta, der kan rejse hjem med en flot sejr i bagagen. Sejren sender Atalanta helt op på 7.-pladsen i Serie A med samme 30 point. Det er samme pointal som Sampdoria, der sidder på den 6.-plads, som giver adgang til Europa League. Roma tabte med nederlaget et skridt i topkampen, hvor de ligger med 39 point på 5.-pladsen, 12 point efter førerholdet Napoli.

Du kan se Andreas Cornelius' flotte mål i videoen i toppen af artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.