Video : Tipsbladet
Serie A

Cornelius godt fra start: hattrick i Atalanta-testkamp

Med et hattrick af Cornelius i træningskampen mod Brusaporto er danskeren kommet stærkt i gang i sin nye italienske klub, Atalanta.

Andreas Cornelius har i denne sommer gennemgået et skifte til den italienske Serie A-klub Atalanta for en pris på den gode side af 30 millioner kroner. Her skal han kæmpe om pladsen som angriber med blandt andet den italienske U21-landsholdsforward Andrea Petagna.

Det er dog en kamp, som Cornelius ser ud til at tage op. Onsdag aften spillede den store danske angriber en træningskamp for sin italienske klub mod den mindre naboklub Brusaporto. Den endte med hele 15-0, som også svarer godt til afstanden mellem de to klubber.

Her lykkedes det for Cornelius at score tre gange i første halvleg, og dermed er den tidligere FCK-angriber så sandeligt kommet godt fra start - også taget i betragtning af modstanderens niveau.

I sidste sæson overraskede Atalanta alt og alle og blev nummer fire i ligaen, hvilket kvalificerer dem direkte til gruppespillet i Europa League i den kommende sæson. Derfor kan der sagtens komme en del rotation i Bergamo-klubbens trup. Derfor er det godt for den danske landsholdsangriber, at han har selvtilliden i orden op til den kommende sæson.

Atalanta-præsident Antonio Percassi har desuden været ret imponeret af spilleren, og han sagde for få dage siden til Corriere della Sera, at han er meget imponeret af Cornelius.