Video : Tipsbladet
Serie A

Dansker-scoringer hjalp til sejre i Italien og Holland

Både Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen var med til at sikre sejre til deres klubber.

Andreas Cornelius var tilbage for Parma efter sin skade og fandt atter vej til netmaskerne i Serie A-kampen mod Roma, der blev besejret med 2-0.

Den lange dansker var i midten af første halvleg tæt på at score men måtte se sin afslutning blive taget af Roma-keeperen.

Efter den første og målløse halvleg kom der gang i målscoringen, da Mattia Sprocati bragte Parma på 1-0 efter 67 minutters spil.

I overtiden lykkedes det endelig for Andreas Cornelius at komme på tavlen og sikrede dermed endeligt Parma sejren, der betyder, at klubben nu er oppe på ottendepladsen i Serie A.

I Holland var der også dansker-fokus, da Nicolai Jørgensen og Feyenoord sørgerede for et flot comeback mod bundholdet Waalwijk.

Waalwijk bragte sig både foran 1-0 og 2-0, inden, at danske Nicolai Jørgensen efter 25 minutter fik gang i favoritterne fra Feyenoord med sin scoring til 2-1. Inden pausen var der bragt balance i regnskabet, da Sebastian Larsson stod for udligningen. 

Efter pausen blev Marcos Senesi matchvinder med sin scoring til slutresultatet 3-2.