Den nyslåede AC Milan-angriber Krystof Piatek var varm tirsdag aften, da han blev dobbelt målscorer, da AC Milan slog Napoli med 2-0 og spillede sig videre til semifinalen i den italienske pokalturnering.
Efter blot 11 minutter i Milan-trøjen skulle Piatek score sit første mål. En høj bold endte efter lidt tvivlsomt forsvarsspil ved Piatek, som var alene i gennem mod Napoli-målet. Her var polakken sikkerheden selv, da han sendte bolden i nettet og Milan på semifinale-kurs.
Et kvarter senere fordoblede han så føringen, og hvilket et mål. Piatek modtog bolden nede i hjørnet af Napoli feltet, hårdt presset af to forsvarere. Men efter et par træk op i banen, smækkede han køligt bolden op i fjerneste hjørne til en 2-0 føring.
Der blev ikke scoret mere i første halvleg, og derfor kunne Milan gå til pause med en 2-0 føring.
Det var Napoli, der havde de mest nærgående forsøg i anden havleg, men der blev ikke scoret flere mål, og dermed fik Piatek sikret AC Milan en plads i semifinalen.