Video : Tipsbladet
Serie A

Det kan afgøre stjernekeepers fremtid

Skal han til AC Milan eller Juventus? Det kan meget vel komme an på, hvem der kommer i Champions League.

Om kun to måneder udløber Gianluigi Donnarummas aftale med AC Milan, men nu sætter den 22-årige stjernekeeper efter sigende forhandlingerne med bejlere på pause.

AC Milan er interesserede i at forlænge aftalen, mens ærkerivalerne Juventus også er ude efter at hente målmanden.

Ingen af de to klubber er dog sikre på at spille Champions League til næste sæson, og det er det, der nu får Gianluigi Donnarumma til at sætte kontraktforhandlingerne på pause. Det skriver Sky ifølge Football Italia.

Med fem runder igen af Serie A er Juventus og AC Milan henholdsvis nummer fire og fem i ligaen, hvor de er á point med 66 af slagsen. Napoli på tredjepladsen har også 66 point, mens Lazio har spillet en kamp færre og er lige efter dem på sjettepladsen med 61 point.

Der venter en spændende kamp om Champions League-pladserne i Serie A, og det kan få indflydelse på, hvor Gianluigi Donnarumma fortsætter karrieren. Han vil nemlig spille i den prestigefyldte turneringen, hvilket han endnu ikke har prøvet.

I sidste uge kunne italiensk avis meddele, at Juventus’ tilbud til stjernekeeperen er noget mere lukrativt end AC Milans. Læs mere om det her.