• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Ronni Vester

Di Natale napper et år mere i Udinese

Di Natale napper et år mere i Udinese
Illustration

Antonio Di Natale havde egentlig annonceret sit karrierestop, men nu er angriberen blevet overtalt til at tage et år mere i Udine.

Af Ronni Vester

Antonio Di Natale har gennem de sidste mange år været en af de mest træfsikre angribere i Serie A, og den tidligere italienske landsholdsspiller har været en uundværlig brik for Udinese både som anfører og som målscorer.

Men tidligere på sæsonen kom så den nyhed, som de fleste Udinese-fans havde frygtet, nemlig at karrieren var ved at nå sin afslutning, og at den netop afsluttede sæson ville blive den 36-årige bombers sidste.

Men det er åbenbart lykkes ledelsen i Udinese at overbevise Di Natale om, at klubben har gang i et spændende projekt, og at angriberen er en vigtig del af det. Derfor har han nu valgt at forlænge karrieren med endnu en sæson.

- Jeg er kontraktmæssigt bundet til Udine og Udinese i endnu et år. Sidste torsdag gik jeg ind på præsident Pozzos kontor, og vi snakkede om, hvad der skulle ske. Guidolin (nu forhenværende træner, red.) havde besluttet sig for at smutte, og jeg ønskede at få klarlagt projektet uden træneren. Præsidenten overbeviste mig, og nu er jeg på ferie, siger Di Natale til Corriere della Sera. 

Antonio Di Natale var også i denne sæson en giftig herre for norditalienerne, og selvom det ikke blev til en topscorertitel i denne omgang, blev angriberen alligevel noteret for 17 scoringer.

Udinese sluttede dog på en skuffende 13. plads i Serie A. 

Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - OB
Optakt: FC Nordsjælland - OB

OB har leveret et forrygende comeback i Superliga-tabellen og skal forsøge at fortsætte stimen på kunstgræsset i Farum.

Mere Superliga

Fokus