Donnarumma lader Raiola afgøre sin fremtid
Foto: Getty Images
Serie A

Donnarumma lader Raiola afgøre sin fremtid

Donnarumma har gang på gang vist sit værd for AC Milan, men til sommer kan det muligvis være slut med kampe for den norditalienske klub.

AC Milans talentfulde målmand Gianluigi Donnarumma spillede søndag sin Serie A-kamp nummer 100, som den yngste nogensinde, og han bliver af mange vurderet som en af de bedste unge målmænd i verden.

Derfor følger der også en del spekulationer med hensyn til, hvor Donnarumma spiller i næste sæson. Spillerens agent er den magtfulde Mino Raiola, og han har tidligere peget på, at det er sandsynligt, at Donnarumma skifter væk fra AC Milan til sommer.

Her er det samtidig sådan, at rygterne går på, at Milan er ved at have en aftale med Napoli-målmanden Pepe Reina på plads. Det er noget, som Donnarumma lader til at være klar til. 

Det siger han i et interview med italienske Mediaset.

- Reina som min backup? Jeg ved ingenting, men han er en god målmand, og det bliver en hård konkurrent, og jeg vil gøre alt for denne trøje, siger Gianluigi Donnarumma.

Milan-keeperen forklarede endvidere, at han lader Raiola om at afgøre sin fremtid med klubber som Real Madrid og PSG, der angiveligt skulle følge skarpt med i hans udvikling. I sommer forlængede Donnarumma desuden sin kontrakt med Milan frem til 2021.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.