Donnarumma slår rekord: Yngste spiller til at få 100 Serie A-kampe
Foto: Getty Images
Serie A

Donnarumma slår rekord: Yngste spiller til at få 100 Serie A-kampe

Allerede som 19 årig rammer Milans Donnarumma 100 kampe i Serie A, og det har ingen andre gjort før ham.

AC Milans unge stjerneskud Gianluigi Donnarumma står overfor en særdeles imponernede milepæl i sin karriere søndag eftermiddag. Her går Milan på banen mod Napoli på San Siro, og det bliver Donnarummas Serie A-kamp nummer 100.

Det er i sig selv flot for den Milan-målmanden, men han slår samtidig også rekorden for den yngste spiller nogensinde til at nå det antal kampe. Helt præcist er han kun 19 år, én måned og 21 dage, som nu vil være rekorden.

Han slår dermed legender som Gianni Rivera, Silvio Piola, Roberto Mancini, Paolo Maldini og Francesco Totti. Selv i forhold til Gianluigi Buffon, som han ofte sammenlignes med er han to år hurtigere.

Når Donnarumma kan slå rekorden så hurtigt, så hænger det sammen med, at han har været fast førstemålmand for AC Milan siden sin debut 25. oktober i 2015, hvor han blot var 16 år og otte måneder gammel.

AC Milan spiller mod Napoli klokken 15, og du kan se Donnarummas jubilæumskamp direkte på Canal 9.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.