Durmisi forventes at gennemføre lægetjek i Lazio om få dage
Foto: Getty Images
Serie A

Durmisi forventes at gennemføre lægetjek i Lazio om få dage

Riza Durmisi kan meget vel kalde sig Lazio-spiller i løbet af næste uge.

Den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi ser ud til at være klar til et nyt klubskifte, som denne gang bliver til den italienske klub Lazio. I en pæn rum tid har historier om, at Durmisi skal til Lazio været der, og nu ser det ud til at være meget tæt på.

Det melder den spanske sportsavis Marca, som peger på, at alt stort set er på plads, så man nu kun mangler et lægetjek.

Prisen for den hurtige hurtige venstreback skulle angiveligt ligge på omkring 50 millioner kroner, og det forventes nu, at Riza Durmisi tager til Rom indenfor de kommende dage, hvor han skal gennemføre lægetjekket.

Riza Durmisi skiftede til Real Betis fra Brøndby tilbage i 2016, og han har i sin tid i Spanien spillet flertallet af kampene for Betis med relativt stor succes, og det har angiveligt fået øjnene op for Lazio.

På trods af en god sæson i Betis, så lykkedes det dog ikke for Riza Durmisi at komme med i den danske landsholdstrup ved VM, og derfor kan han også i ro og mag skifte.

Ifølge den spanske avis AS kan Brøndby se frem til 15 procent af et muligt transfer-beløb.