Dybala: Stadig mange vigtige kampe
Foto: Alessandro Di Marco/POLFOTO
Serie A

Dybala: Stadig mange vigtige kampe

Paulo Dybala tror ikke, at Serie A allerede er afgjort efter blot otte runder.

Juventus lagde i går yderligere afstand til Roma i Serie A, da det vandt med 2-1 over Udinese. Således fører det zebrastribede hold nu med fem point efter otte kampe, men det betyder ikke, at mesterskabet allerede er i hus.

Det forklarer Paulo Dybala, der i går scorede de to mål for Juventus.

- Vi er kun i oktober. Det var en god sejr, men der er stadig mange vigtige kampe, specielt imod Napoli og Roma, siger Dybala til Sky Italia.

- Vi er nødt til at forbedre vores boldbesiddelse. Vi må fortsætte sådan - at tænke skridt for skridt. Det bliver en afgørende måned for os, og den bliver vigtig, afslutter han.

I Champions League ligger Juventus på førstepladsen med fire point, samme antal som Sevilla.