Dzeko sikrede Roma uafgjort
Foto: Getty Images
Serie A

Dzeko sikrede Roma uafgjort

Det blev ikke en optimal generalprøve inden Champions League-braget for Roma, der måtte nøjes med 1-1 imod Bologna.

Roma mødte lørdag Bologna i den sidste generalprøve, inden de i midtugen gæster FC Barcelona i Champions League-kvartfinalerne.

Derfor havde cheftræner Eusebio di Francesco, som forventet, valgt at spare flere spillere. Det betød blandt andet, at Edin Dzeko måtte indfinde sig på bænken til fordel for Patrik Schick, mens den unge offensivspiller, Cengiz Under, slet ikke var i truppen. 

De kunne imidlertid godt have brugt de to spillere fra start. Selv om Roma kom frem til adskillige chancer i kampens start, blev de misbrugt af blandt andre Schick og Kevin Strootman.

Det blev heller ikke bedre for Roma, at midtbanestjernen Radja Nainggolan udgik efter 17 minutter med en skade. 

Til gengæld manglede Bologna ikke skarpheden, og da de efter knap 20 minutter kom frem ad banen, kunne Erick Pulgar bringe hjemmeholdet foran. Det gjorde han med et tørt spark fra kanten af feltet, efter at Roma havde appelleret for hånd på bolden.

Hverken Roma eller Bologna scorede yderligere i første halvleg, men fra anden halvlegs start satte Roma sig på spillet, om end skarpheden stadig manglede.

Efter en times spil blev Dzeko derfor sendt i aktion, og topscoreren skulle kun bruge et kvarter på banen, inden han udlignede for romerne. Diego Perotti, der generelt var en af Romas farligste i kampen, driblede til baglinjen, hvorfra han lobbede bolden ind i panden på Dzeko, der sikkert dirigerede bolden i nettet.

Roma havde efterfølgende chancerne til at vinde kampen, men det blev ved 1-1. Resultatet betyder, at Roma holder fast i tredjepladsen, men Inter kan med en sejr over Hellas Verona hente ind på romerne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.